Erik Mortensen

Tlf 54 85 36 85

 

Figurativ billedkunstner med rødder i surrealismen, nu også lampedesigner…

“Nutiden kalder ikke på varighed, og netop derfor er det vidunderligt at opleve værker af seriøse kunstnere som Erik Mortensen, som sammenbidt og konsekvent satser på godt håndværk og kvalitet i alt, hvad han laver. Om det så er malerier, grafik eller på det sidste noget så forunderligt anderledes som metallamper. – Og de er flotte skal jeg hilse og sige.”

Sven Aagaard, formand for Amtsrådhusets Kunstforening, Storstrøms Amt, i en invitation til en Erik Mortensen udstilling i 2000.
Oprindelig er jeg kendt for mine malerier og mit grafiske arbejde, men inden for de sidste par år er jeg også begyndt at designe lamper. Jeg betragter mine billeder som en slags digte. 
Indre billeder søges afbildet gennem afsøgning af den fysiske verden, gennem materialer og deres særegne karakteristika. 
Konkrete abstrakte kompositioner med et indlagt farveperspektiv. For mig er udfordringen at gøre noget tilsyneladende uinteressant spændende!

 At blomster og mennesker er interessante, er en selvfølgelighed. Det er mindre selvfølgeligt, at en jordklump er det. Det er lidt det samme med mit lampedesign. 
Her lægger jeg vægt på, udover selve formen, at gøre noget ud af de basale ting som en lampe altid består af: kontakt, ledning, samlinger.