Indledning
Guldborgsund Billedkunstråd ser sig selv som et dynamisk råd, der – nedsat af Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget – arbejder for og med Guldborgsund Kommunes overordnede politiske målsætninger.
Guldborgsund Billedkunstråd vil med ”Guldborgsund Billedkunstråd: Vision og handleplan 2022-2025” sikre et langsigtet perspektiv og forpligtende mål for Rådets arbejde.
Guldborgsund Billedkunstråd har med udgangspunkt i Rådets vedtægter formuleret sin egen vision: ”Guldborgsund Billedkunstråd vil synliggøre billedkunstens værdi”.
”Guldborgsund Billedkunstråd Vision og handleplan 2022-2025” er et dynamisk stykke arbejdspapir, som årligt vil blive evalueret og revideret af Rådet.
Thomas Kadziola
Formand for Guldborgsund Billedkunstråd
1. Formål
Guldborgsund Billedkunstråd er dannet med det formål at kvalificere og målrette Borgernes møde med den professionelle billedkunst og gøre den nærværende i hverdagen bl.a. gennem udformningen af en kunststrategi for Guldborgsund Kommune.
2. Vision
Guldborgsund Billedkunstråd vil arbejde for at synliggøre billedkunstens værdi.
3. Rammevilkår
Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Billedkunstråd anser det for gensidigt væsentligt, at Rådet vil være en kendt rådgiver og sparringspartner for byråd, politiske udvalg, direktion og administrative centre i anliggender, hvor billedkunsten naturligt kan spille en rolle.
Ligeledes ser Rådet, at dets ambition om at få Guldborgsund Kommune til at skabe nogle rammer inden for hvilke, kunsten naturligt tænkes ind, når kommunen brander sig regionalt, nationalt og internationalt, kun lader sig realisere i samspil med det politiske niveau.
Billedkunstrådet vil arbejde for at sikre en løbende dialog med Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget samt Teknik, Klima og Miljøudvalget i forbindelse med konkrete projekter og indsatser.
3.1 Ressourcer
Guldborgsund Kommune har afsat et årligt budgetbeløb samt sekretariatsbistand til at understøtte Guldborgsund Billedkunstråds virke. Begge dele ser Rådet som væsentlige for at sikre fremdrift i rådsarbejdet; et professionelt og ambitiøst råd er afhængigt af:
- At have ressourcer til planlægning og afholdelse af møder og netværkstræf, deltagelse i konferencer, PR-tiltag, ekstern konsulentbistand, studieture mv.
- Økonomisk at kunne understøtte lokale kunstprojekter med midler fra Rådets Kunstpulje.
- At modtage hjælp fra det administrative apparat. Samtidig er Rådet bevidst om, at iværksættelse af egne billedkunstneriske aktiviteter / større
udviklingstiltag fordrer ekstern medfinansiering og særskilte administrative ressourcer. - I forlængelse af Rådets funktion som bevilgende organ vil Rådet have øget fokus på at følge støttede projekter ’til dørs’ – herunder præcisering af evalueringskrav og forventning om tilbagemeldinger fra projektholder til Råd.
4. Fokusområder
Guldborgsund Billedkunstråd har identificeret og udvalgt et antal fokusområder. Af disse er et lokalt kunst(ner)hus udpeget som dét, der i indeværende periode skaber en samlende retning.
4.1 Billedkunstens Hus
Det professionelt arbejdende billedkunstmiljø i Guldborgsund Kommune har i en årrække efterspurgt et sted, hvor kunstnere kan mødes og arbejde, udstille og udveksle erfaringer. Og hvor borgere i alle aldre kan møde kunsten i uformelle rammer. Et billedkunstens hus med værksteds- og udstillingsfaciliteter er relevant i bestræbelsen på at fremme oplevelsen af kunst og dermed styrke den æstetiske dannelse for både lokale og besøgende.
Etableringen af et Billedkunstens Hus vil understøtte LKF-udvalgets bidrag til at løse kommunens kerneopgave via partnerskaber, fællesskaber og dannelse. Rådet opfordrer konkret til ”at skabe et kunstfællesskab i kommunen; et samlings- og opholdssted med plads til aktiviteter, der har kunsten i centrum.”
Her skal være fokus på:
- børn og unges, herunder også udsatte unges, møde med billedkunsten i form af bl.a. inddragende workshops, udstillingsbesøg, outreach-aktiviteter, åbne værksteder, pop-up-events, eksperimenterende kurser mv. Dette skal styrke børnenes kreativitet som forudsætning for læring, mental sundhed, talentudvikling og dannelse.
- at give alle borgere anderledes kunstneriske oplevelser, der kan løfte dem, samt et 1:1 indblik i det billedkunstneriske virke for hermed ikke bare at understøtte et kreativt miljø, men også være med til at brande kommunen som et godt sted at bo og leve.
- et forskelligartet og rigt kunstmiljø med plads til alle kunstneriske udtryk samt mulighed for besøg (gerne residencies) af kunstnere og kuratorer fra både ind- og udland, der arbejder med/udvikler projekter i kommunen, herunder byudviklingsprojekter. Således kan huset også spille en rolle ift. kulturturisme.
4.2 Kunst & Natur
Guldborgsund har de senere år modtaget både tilflyttere fra kunstmiljøet og henvendelser om kunstneriske projekter, der ’lander’ her, fordi de har landskab, natur, økologi, permakultur og bæredygtighed som omdrejningspunkt.
Det er interessant i forhold til kommunens stedbundne værdier, men også i forhold til den historik, kommunen har for at gennemføre større kunstprojekter ude i landdistrikterne – herunder Land Art Lolland-Falster 2005-2008, Tumult Festival 2010 og Well Come 2016. For ikke at tale om den årligt tilbagevendende kunstfestival Lys over Lolland, der finder sted på flere forskellige lokationer på Lolland. Alle projekter, der har forholdt sig til de særlige landskaber i vores område og givet nye perspektiver på dem.
Kunstnerfællesskabet In Situ Lolland, der omfatter flere kunstnere fra Guldborgsund Kommune, har desuden siden 2017 hver sommer udstillet stedsspecifikke værker i Reventlowparken v. Pederstrup på Lolland. Gruppen er medlem af Ainin (Artists in Nature – International Network).
I de kommende år vil der endvidere blive udviklet et særligt kunstlandskab omkring Fuglsang Kunstmuseum.
Guldborgsund Billedkunstråd vil gerne understøtte det banebrydende arbejde, der udfolder sig i spændingsfeltet mellem kunst og natur og som ikke bare skaber et naturligt fokus på vores landområder, men også genindsætter menneskets forhold til naturen som et centralt tema i kunsten.
Environmental art, ecological art, ephemeral art, have- og landskabskunst er nogle af de tråde, der konkret kan forfølges, og som vil give mulighed for at udvikle kunsttilbud i områder og til borgere, der ellers sjældent gør brug af sådanne tilbud. Kunsttilbud, der samtidig kan fungere som (grønne) kulturturisme-attraktioner. Det er Rådets forventning, at fokusområdet vil kunne bidrage positivt i forhold til lokal identitet og kulturel selvopfattelse.
4.3 Tværkommunalt samarbejde
Guldborgsund Billedkunstråd ser det som en force at udvide samarbejdet med kommunale billedkunstråd fra hele landet, der dels står med nogle af de samme udfordringer og muligheder som Rådet selv, dels har netværk og samarbejdspartnere som potentielt er interessante for vores landsdel.
Ved at opdyrke og kvalificere dialog og partnerskaber samt erfaringsudveksle med andre billedkunstråd styrker vi kunstfællesskabet og henter inspiration til professionelle kunstindsatser, der kan komme Guldborgsunds borgere til gode, sikre en synlighed af vores lokale kunst(ner)miljø og bidrage til at brande kommunen. Desuden giver det mulighed for at diskutere og kvalitetssikre indholdet af den kommunale kunststrategi, der lige nu ligger i udkast, og som Rådet planlægger at få godkendt i indeværende udvalgsperiode.
Guldborgsund Billedkunstråd ser et potentiale i sammen med andre billedkunstråd at udvikle debatarrangementer til Kulturmødet Mors samt sikre at rådene, hvor det er meningsgivende, også er repræsenteret i KLs netværk for kunst i det offentlige rum. Her diskuterer man bl.a. procentregler for de enkelte kommuner samt bevaring og vedligehold af offentlig kunst.
4.4 Kunst og iværksætteri
Guldborgsund Billedkunstråd har en ambition om, at Guldborgsund Kommune skal brande sig via den professionelle kunst. Derfor giver det mening at engagere sig i nye samarbejder, nye koncepter og andre fagmiljøer.
Rådet ønsker at undersøge synergier mellem lokale, private virksomheder// uddannelsesinstitutioner og kunstscenen. Hvordan kan erhvervsvirksomheder understøtte kunsten, og hvordan kan kunsten hjælpe erhvervsvirksomheder med nye, kreative løsninger? Hvad kan parterne have af udbytte ved at indgå i utraditionelle partnerskaber?
Hvordan kan en ’Art Factory’ i Nykøbing samarbejde med Sukkerfabrikken? Hvordan kan kunstnerisk kursusvirksomhed eller kunstneriske ’take-overs’ skabe nye perspektiver for unge i uddannelse på eks. Absalon? Kan kunst- og erhvervsliv drage fordel af fælles coaching-sessions? Hvordan kan man opdyrke netværk mellem butikker og billedkunstnere? Hvad ville en kunstcafé tilføre et lokalt bymiljø?
Guldborgsund Billedkunstråd ønsker at udbygge kontakter på tværs af sektorer og via Kunstpuljen skabe økonomisk grundlag for indsatser/prøvehandlinger, der udforsker samarbejdsflader mellem virksomheds-, uddannelses- og (re)kreative miljøer, ikke mindst i forbindelse med kommunens by- og havne-udviklingsprojekter.
5. Drift og udvikling
For at skabe fremdrift og sammenhæng mellem de aktuelle fokusområder har Guldborgsund Billedkunstråd udpeget nogle faste arbejdsopgaver, der kan fungere som årlige driftsmål samt medfølgende udviklingsinitiativer, der kan understøtte de faste opgaver og betragtes som milepæle for perioden 2022-2025.
5.1 Driftsmål 2022
- Rådet har foretræde for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget.
- Rådet inviterer kommunens professionelle billedkunstnere til minimum ét temabaseret netværkstræf. Desuden inviteres professionelle kunstnere fra Lolland Kommune samt de kommunale billedkunstråd i Faxe og Vordingborg.
- Rådet præmierer et kunstværk af eller tildeler et hæderslegat til en i Guldborgsund baseret, professionel kunstner, et projekt eller en relevant kunstinstitution.
- Rådet afsætter og uddeler en vis andel af sine midler til Kunstpuljen Guldborgsund, bl.a. til artist talks, udstillingsprojekter, katalogudgivelser e.a.
- Rådet evaluerer og reviderer årets mål og milepæle (herunder afrapportering og evaluering).
- Rådet sikrer løbende synlighed og branding af billedkunstområdet i kommunen, bl.a. via mødeaktiviteter og seminarer rundt omkring i kommunen, artist talks, pressemeddelelser, opslag på sociale og digitale medier mv.
- Rådet forestår løbende opdatering af sin hjemmeside.
5.1.1 Milepæle og udviklingstiltag 2022
- 2022 udgør første år i den fjerde valgperiode for Guldborgsund Billedkunstråd.
- Der udarbejdes Vision og Handleplan for perioden 2022-2025.
- Rådet er medafsender på et open call på en kunstnerisk udsmykning til en sanselund i Sakskøbing bymidte.
- Der afholdes netværkstræf for det lokale, professionelt arbejdende kunstmiljø under temaet ’Kunst & Natur’.
- Der uddeles hæderslegat til en lokalt forankret kunstner, der har arbejdet inden for området ’Kunst & Natur’.
- Der indgås samarbejde med Tøjeksperten i Nykøbing F. om at benytte deres 1. sals lokale til udstillingssted.
- Der afsættes midler fra Kunstpuljen til et open call på udstillingsaktiviteter i Tøjekspertens 1. sals lokale i Nykøbing F.
5.2 Driftsmål 2023
- Rådet har foretræde for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget.
- Rådet inviterer kommunens professionelle billedkunstnere til minimum ét temabaseret netværkstræf. Desuden inviteres professionelle kunstnere fra Lolland Kommune samt de kommunale billedkunstråd i Faxe og Vordingborg.
- Rådet præmierer et kunstværk af eller tildeler et hæderslegat til en i Guldborgsund baseret, professionel kunstner, et projekt eller en relevant kunstinstitution.
- Rådet afsætter og uddeler en vis andel af sine midler til Kunstpuljen Guldborgsund, bl.a. til artist talks, udstillingsprojekter, katalogudgivelser e.a.
- Rådet evaluerer og reviderer årets mål og milepæle (herunder afrapportering og evaluering).
- Rådet sikrer løbende synlighed og branding af billedkunstområdet i kommunen, bl.a. via mødeaktiviteter og seminarer rundt omkring i kommunen, artist talks, pressemeddelelser, opslag på sociale og digitale medier mv.
- Rådet forestår løbende opdatering af sin hjemmeside.
5.2.1 Milepæle og udviklingstiltag 2023
- Studietur/inspirationstur for Rådet.
- Gennemgang og revision af Kunststrategi, der ligger i udkast fra den tidligere rådsperiode.
- Rådgiver på Guldborgsund Kommunes ansøgning til Statens Kunstfonds partnerskabssatsning ’Kunst på Banen’.
- Dialog om Vision og Handleplan med Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget.
- Indledende dialog med Center for Teknik, Klima og Miljø om indtænkning af kunstprojekter i by- og havneudviklingsprojekter samt nybyggerier.
- Udvikling af et billedkunstens hus.
- Deltagelse i kommunalt netværk for kunst i det offentlige rum.
- Udvikling af ’grønne’ kunst-attraktioner.
- Dialogmøde med udvalgte billedkunstråd om fælles indsatser.
- Dialog med erhvervs- og uddannelsesmiljø om særlige kunst-indsatser.
5.3 Driftsmål 2024
- Rådet har foretræde for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget.
- Rådet inviterer kommunens professionelle billedkunstnere til minimum ét temabaseret netværkstræf. Desuden inviteres professionelle kunstnere fra
- Lolland Kommune samt de kommunale billedkunstråd i Faxe og Vordingborg.
- Rådet præmierer et kunstværk af eller tildeler et hæderslegat til en i Guldborgsund baseret, professionel kunstner, et projekt, en særlig indsats eller en relevant kunstinstitution.
- Rådet afsætter og uddeler en vis andel af sine midler til Kunstpuljen Guldborgsund, bl.a. til artist talks, udstillingsprojekter, katalogudgivelser e.a.
- Rådet evaluerer og reviderer årets mål og milepæle (herunder afrapportering og evaluering).
- Rådet sikrer løbende synlighed og branding af billedkunstområdet i kommunen, bl.a. via mødeaktiviteter og seminarer rundt omkring i kommunen, artist talks, pressemeddelelser, opslag på sociale og digitale medier mv.
- Rådet forestår løbende opdatering af sin hjemmeside.
5.3.1 Milepæle og udviklingstiltag 2024
- Rådgivning ift. udvikling af kunststrategi for Nykøbing F. Havn.
- Rådgivning på kunstprojekter i by- og havneudviklingsprojekter samt nybyggerier.
- Sparring på udviklingen af et billedkunstens hus.
- Udvikling af ’grønne’ kunst-attraktioner.
- Deltagelse i Kulturmødet Mors sammen med andre billedkunstråd.
- Indgåelse af partnerskaber mellem erhvervs- og kunstliv.
5.4 Driftsmål 2025
- Rådet har foretræde for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget.
- Rådet inviterer kommunens professionelle billedkunstnere til minimum ét temabaseret netværkstræf. Desuden inviteres professionelle kunstnere fra Lolland Kommune samt de kommunale billedkunstråd i Faxe og Vordingborg.
- Rådet præmierer et kunstværk af eller tildeler et hæderslegat til en i Guldborgsund baseret, professionel kunstner, et projekt, en særlig indsats eller en relevant kunstinstitution.
- Rådet afsætter og uddeler en vis andel af sine midler til Kunstpuljen Guldborgsund, bl.a. til artist talks, udstillingsprojekter, katalogudgivelser e.a.
- Rådet evaluerer og reviderer årets mål og milepæle (herunder afrapportering og evaluering).
- Rådet sikrer løbende synlighed og branding af billedkunstområdet i kommunen, bl.a. via mødeaktiviteter og seminarer rundt omkring i kommunen, artist talks, pressemeddelelser, opslag på sociale og digitale medier mv.
- Rådet forestår løbende opdatering af sin hjemmeside.
5.4.1 Milepæle og udviklingstiltag 2025
- Rådgiver på kunstprojekter i by- og havneudviklingsprojekter samt nybyggerier.
- Indvielse af et billedkunstens hus.
- Indgåelse af partnerskaber mellem erhvervs- og kunstliv.
- Som en del af arbejdet med at overdrage igangværende rådsarbejde til et kommende råd, udarbejdes en samlet periodeprofil, der kan supplere profilerne for de tre foregående perioder.