… inspireret af klassisk musik og jazz skaber Esting i sine værker en kaotisk ofte romantisk drømmeverden. Sekvenser fra menneskelig udfoldelse gennemspilles i stramme linier og svært tilgængelige bevægelsesmønstre.
Koloristisk bevæger Esting sig fra sarthed til dynamisk styrke i særprægede, ofte overraskende toner, associationsskabende figurer, tegn og bogstaver træder frem på billedfladen. I de grafiske værker har Esting stor følsomhed og omhu for menneskets tanker og erfaringer, der fastfryser det menneskelige udtryk. Esting er en ener i dansk kunst, han undgår tilstræbt æstetik, er spontan i sit udtryk og tilhænger af den ekstreme individualisme.
(Uddrag fra Weilbachs Kunstnerleksikon)