Stort tillykke til Søren Lose, der har modtaget Guldborgsund Billedkunstråds hæderslegat 2024. Legatet blev overrakt i forbindelse med Billedkunstrådets årlige netværkstræf, der havde ‘Kunst & Turisme’ som tema.
Formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Ole K. Larsen, overrakte legatet med disse ord:
”Jeg kan med sikkerhed sige, at Søren, om nogen, igennem sit lange virke både i og udenfor kommunen har arbejdet tæt med landskabet og fået os til at betragte det med nye øjne. Fra 2021 til 2023 har du faktisk, som en del af Statens Kunstfonds ’artist-in-residence’-ordning, arbejdet med landskabet lige uden for Guldborgsund Rådhus’ vinduer – sammen med Thomas Seest.
Her har I transformeret rådhusparken til en Vild Park med plads til både dyr, mennesker, træer og planter. Ét stort, unikt værk, der har taget afsæt i de lokale miljø-, natur- og biodiversitetsforhold, og som I har udviklet i partnerskab med børn og unge fra Guldborgsund. Her har børnene mødt nye og anderledes samtidskunstneriske metoder og værkkategorier, og det har åbnet deres øjne for ikke bare hvad naturen, men også kunsten, rummer af potentiale.
Født i Nykøbing og opvokset nær Maribo: det gør dig jo til et barn af Sydhavsøerne. Det flade landskab og de ’fla’e a’er’ er en indgroet del af dit kunstneriske alfabet. Din praksis er researchbaseret, på den måde forstået, at du tager udgangspunkt i konkrete hændelser, historiske omstændigheder, kulturarv og kulturel identitet, som du undersøger, udforsker og sætter nye vinkler på. Og din kulturelle identitet er formet af det sted, hvor vi er lige nu.
Fotografiet er dit primære medie, men det kombineres ofte med tredimensionelle elementer, f.eks. installation, skulptur og arkitektur. Med udgangspunkt i det flade fotografi vokser dine værker ud i rummet og indtager det på overraskende måder for herigennem at gøre os opmærksom på de mange lag og historier, vores omgivelser rummer. Du giver plads, kan man sige, til alt det, vi ellers har en tendens til at overse eller glemme: ruinen, de skjulte tapeter, de bærende konstruktioner, de små og ydmyge fortællinger, naturens stille stemme.
Du vender ting på hovedet, vrangen ud og afslører bagsider. Du gør det gigantiske småt, og det umiddelbart betydningsløse monumentalt og fremherskende. De ’små historier’ får i dine værker en central position; en særlig værdi. Du arbejder på den måde imod de værdinedbrydninger og den kynisme, der på mange områder er fremherskende.
Der er noget på spil, når du retter dit fokus mod en tom, grøn lade ved Torslundevej; undersøger fænomenet med forladte, kondemnerede huse; rejser en kulissefacade på en lollandsk mark som et moderne monument over en nedrevet bygning; tager fra Berlin til Oreby Gods for at kaste Lys over Lolland; bygger et slangeformet kvashegn med SFO-børn på Friheden – eller laver en barkborebillebænk til Vild Park.
Du løfter på usentimental vis genstande, steder og liv ud af glemsel og anonymitet og får dem til at fylde i vores fælles bevidsthed. Du gør det forladte og ’unheimliche’ vedkommende og nærværende; og du peger på skønheden i forfaldet. Det pompøse, umådeholdne og bastante piller du med tunge-i-kind fra hinanden for at gøre opmærksom på de skrøbelige, sociale konstruktioner og ideologier, det storladne hviler på.
I de senere år har du taget nye skridt i dit kunstneriske arbejde. Du har fulgt et kursus i permakultur, har diplom i skovhavedyrkning, er Haveambassadør for Landsforeningen Praktisk Økologi samt Vild Have mentor – og endelig har du kastet dig ud i performancegenren. Naturen er blevet et kunstnerisk materiale i sig selv – for ikke at sige en dialog- og samarbejdspartner. Du er i gang med at skrive en ny historie, forfølge og sætte nye spor – skabe nye visioner.
Men hjemstavn, tilhørsforhold og identitet løber fortsat som understrømme i dit kreative virke, og det er dét virke, vi hædrer i dag, lige hér på Fuglsang Kunstmuseum, hvor du er repræsenteret i samlingen, med kig ud over det flade lollandske landskab, hvor du for ikke så længe siden pileflettede med en gruppe unge – og midt i færdiggørelsen af din Sanselund i Sakskøbing.
Værsgo’ her er lidt midler til fortsat at gå på opdagelse i de omgivelser, du er opvokset i – eller til noget helt andet. STORT TILLYKKE!”