www.guldborgsund-kunst.dk optager professionelt virkende nulevende billedkunstnere bosiddende i Guldborgsund Kommune.
For at blive optaget skal du have direkte tilknytning til Guldborgsund Kommune, defineret som dokumenteret fast bopæl eller fritidsbolig. Udover den geografiske forankring skal ét af følgende tre kriterier være opfyldt:
1) Kunstnere som er medlem af:
- Billedkunstnernes Forbund
- Kunstnersamfundet
- Dansk Billedhuggersamfund
- UKK – Unge Kunstnere og Kunstformidlere
- Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS)
- Danske Grafikere (DG)
2) Kunstnere, som ikke er med i disse organisationer medtages, hvis de er færdiguddannede fra:
Eller en fuldført uddannelse fra et udenlandsk kunstakademi på tilsvarende niveau
3) Autodidakte kunstnere optages, såfremt kunstneren vurderes til at have et tilstrækkeligt konsekvent billedkunstnerisk udstillingsvirke og/ eller kunstfaglige aktiviteter i billedkunstprofessionelle rammer. Guldborgsund Billedkunstråd foretager i hvert tilfælde en kunstfaglig vurdering, hvor følgende forhold vægtes:
- antal deltagelse i censurerede udstillinger
- antal udstillinger på gallerier, der er medlem af Dansk Gallerisammenslutning
- antal (separat-)udstillinger på danske eller udenlandske kunstmuseer eller kunsthaller, hvor deltagelsen har fundet sted på baggrund af en professionel kunstfaglig kuratorisk udvælgelse
- medlemskab af i BKF optagne kunstnersammenslutninger
- tilskud og produktionsstøtte, legattildeling eller præmiering fra Statens Kunstfond eller andre kulturfonde samt udsmykningsopgaver/projekter til det offentlige rum udført med tilskud fra Statens Kunstfond.
- tilskud og produktionsstøtte eller legattildeling eller præmiering fra anden offentlig tilskudsinstitution samt projekter til det offentlige rum med anden kunstfaglig udvælgelsesprocedure
Ansøgningsprocedure
Kunstnere, der ønsker optagelse på guldborgund-kunst.dk skal ved optagelse via kriterium et eller to fremsende dokumentation på opfyldelse (eksamensbevis eller medlemskab). Ved anmodning om optagelse via kriterium tre skal der fremsendes fyldestgørende meritliste, hvor der redegøres for årstal, sted, opgavestiller, bidragsyder mv.). Såfremt Guldborgsund Billedkunstråd vurderer, at der er behov for yderligere dokumentation, kontaktes ansøger.
Ud over ovennævnte kriteriedokumentation indsendes:
- CV
- Portrætfoto af kunstner
- 4 fotos af de værker, som ønskes vist med oplysninger om titel, årstal og materialer samt evt. ophavsret
- Kontaktoplysninger
Ansøgningsmateriale sendes pr. mail til judn@guldborgsund.dk
Ansøger kan forvente at modtage en bekræftelse på ansøgning inden for 14 dage. Ansøgning kan forventes behandlet på førstkommende møde i Guldborgsund Billedkunstråd.
Guldborgsund Billedkunstråd er besluttende myndighed i forhold til optagelse på guldborgsund-kunst.dk.