Guldborgsund Billedkunstråd

Konstituerende møde den 03-05-2022

Tid: Tirsdag den 3. maj 2022 kl. 09:00-13:00, Mødelokale Gadekæret, Rådhuset, Parkvej 37, Nykøbing F.

Til stede: Lisbeth Tolstrup (dele af tiden), Allan Axelsen (dele af tiden), Thomas Kadziola, Pia Rönicke, Parul Modha, Oliver Stilling, Thomas Rasmussen, Anna Schram Vejlby

Fraværende: Emil Krog

Referent: Julie Damgaard


 

DAGSORDEN

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt

2. Kort præsentationsrunde

3. Godkendelse af og opfølgning på referat fra sidste møde (Bilag 1)

Godkendt

4. Orientering fra sekretær

Økonomi (Bilag 2)

Årligt budget på 180.000 kr.: 50.000 i grundtilskud fra Statens Kunstfond og 130.000 kr. fra Guldborgsund Kommune. Der er afsat 78.000 kr. i Kunstpuljen. Der er afsat 12.000 kr. til at Billedkunstrådet kan iværksætte egne initiativer/aktiviteter.

5. Overdragelse af Kunststrategi (Bilag 4) samt gennemgang af Vision & Handleplan (Bilag 5), Vedtægter (Bilag 6) og hjemmeside.

Kunststrategien er en strategisk profil for rådet, der har fokus på æstetisk dannelse. Den har endnu ikke været igennem politiske udvalg (Teknik, Klima og Miljøudvalget samt Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget). Det nye råd skal have mulighed for at sætte deres aftryk på strategien.

Vision og Handleplan følger den aktuelle periode (2022-2025), der arbejdes med handleplanen år for år.

Vedtægterne er gennemgået og revideret og har fået ny grafisk opsætning i 2021.

Uddeling af KiG-rapport: https://guldborgsund-kunst.dk/kig-kunst-i-guldborgsund/

Billedkunstrådet er et af de ældste billedkunstråd i Danmark, rådet er i 2022 gået ind i sin 4. periode.

Med KiG-rapporten har rådet afdækket professionaliteten i det lokale kunstmiljø. Rapporten kan hjælpe med at give perspektiv til Kunststrategi og Vision. Den indeholder bl.a. en analyse af de enkelte perioder og hvad der hér har været fokus på: Huskunstnerordning og Artist-in-residence er
nogle af de tiltag, der har været centrale. Rapporten giver samtidig et billede af, hvad billedkunstaktører i Guldborgsund har arbejdet med, og hvad der er søgt penge til i Kunstpuljen. Samt hvor billedkunstaktiviteter har fundet sted – både i og uden for kommunen.

6. Besøg af og dialog med Tønder Billedkunstråd den 27. april 2022

Mødet har måttet aflyses, da for få kunne deltage fra Guldborgsund. Tønder Kommunale Billedkunstråd vil gerne være med til at se på, hvad identiteten for Billedkunstrådene er i dag. Er det nye råd interesseret i denne dialog? Er der potentiale for at afholde et symposium i Guldborgsund for repræsentanter fra et udvalg af landets Billedkunstråd? I Sverige har de formaliseret, regional dag, hvor rådene viser de ting frem, de laver og har kunstnerpræsentationer. Der er ligeledes formaliserede strategier for rådene i Sveriges forskellige regioner. Giver det mening at styrke billedkunstområdet regionalt?

Der er også mulighed for at lave netværkstræf med deltagelse af op til fem andre råd. F.eks. et råd fra hver region.

7. Sundskolen kunstprojekt, nyt styregruppe-medlem:

https://www.guldborgsund.dk/nyheder/ritzau/kunstprojekt-til-ny-svanemaerket-folkeskole-i-guldborgsund-er-fundet

Parul Modha er ny repræsentant for Billedkunstrådet i Sundskole-styregruppen.

8. Konstituering m. formand og næstformand // Pressemeddelelse.

Rådet har konstitueret sig med billedkunstner Thomas Kadziola som formand og billedkunstner Pia Rönicke som næstformand. Thomas leverer et citat til pressemeddelelse.

9. Ansøgninger til Kunstpuljen

  • https://forening.guldborgsund.net/Infoside.asp?Id=13
  • https://forening.guldborgsund.net/dokumenter/Kunstpuljen/Kunstpuljen%20-%20vejledning%20og%20retningslinjer.pdf

Rostocker Frauenkulturverein/Die Beginen e.V./P.ART – Freie Kulturinitiative: International Art Camp Gedser (Bilag 3)

Brug for afklaring af følgende spørgsmål før rådet kan tage stilling til bevilling:

Hvad skal kataloget kunne? Indeholder det dokumentation/værkfotos fra udstillingen (stedsspecifikt) – eller fra kunstnernes tidligere praksis? Indeholder det formidlende tekster? Hvor skal det distribueres? Hvad er oplaget? Hvordan er valget af kunstnere foretaget? Hvordan når de borgerne? Hvordan taler projektet ind i det lokale/stedsspecifikke? Udspecificering af budget til katalog.

10. Årsplan

Ordinære møder, velkomstarrangement (3. september), studietur, ansøgning om grundtilskud hos Statens Kunstfond (27. oktober 2022), netværkstræf (november), afrapportering (inden for 3 mdr. efter regnskabsårets afslutning), budget for det efterfølgende år (senest 31. marts).

Ved næste møde i juni skal der specifikt arbejdes med Vision og Handleplanen 2022-2025.

11. Intro-tekster og portrætfotos til hjemmeside – www.guldborgsund-kunst.dk.

Alle bedes levere en kort beskrivelse af sig (5 linjer) selv samt et portrætfoto til hjemmesiden

12. Møde med Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget den 25. oktober 2022

Vigtigt at tale ind i den politiske strategi/agenda samt Byrådets syv overordnede temaer og kommende pejlemærker. Hvad kan kunst, hvornår ændrer den en given lokalitet? Hvordan kan kunsten gøre noget ved et sted, så det tiltrækker besøgende/genererer nye oplevelser?

13. Transportgodtgørelse // honorering

Husk at udfylde sedler og sende til sekretær.

14. Bordet rundt (Facebook-opslag, Kunstnernes Hus, Kunst v. Gedser Sydspids, tillægsstrategi på Kunst på Rastepladser mv.)

Ang. FB: Der bliver lavet Facebook-opslag om det nye råd.

Ang. Kunst på Rastepladser: KPR er et projekt, Guldborgsund og Lolland Kommuner undersøger mulighederne for at indgå i. Her skal der etableres stedsspecifikke kunstværker på udvalgte rastepladser på Sydhavsøerne. Næstformanden påpeger i forhold hertil, at det er landskabsarkitekt C. Th. Sørensen, der står bag vejplantningerne langs E47 (Sakskøbing – Rødby Havn).

Ang. Fuglsang Kunstlandskab: Der har været ytret ønske om at anlægge en skulpturpark i Fuglsang Herregårds have. I udgangspunktet var det Heike Arndt fra Galleri Heike Arndt v. Kettinge, der havde kontakter til arbejdende stenhuggere fra Italien. Der blev afholdt en workshop den 20. maj 2021 med deltagelse af interessenter omkring projektet, og her overtog Fuglsang Kunstmuseum ansvaret for kunstlandskabet. Tone Bonnén er blevet hyret ind som konsulent på projektet. Hun har skrevet en strategi for kunstlandskabet. Projektet tager udgangspunkt i de vandreruter, der starter tæt på museet, og som nu udvikles til ’kunstetaper’. Den første rute starter på museets plæne og går videre gennem Askelunden. Anden rute går ud til Gammelholm og middelalderruinen. Den tredje, og længste, rute går til Skejten. Herudover arbejdes der også på at etablere et vartegn for museet ud mod vejen. Ønsket er, at værkerne – 4-7 pr. rute – forholder sig til/accentuerer naturoplevelsen, uden at ødelægge den. Museet er i gang med at rejse midler til værkerne og formidlingen af dem. Værkerne vil blive permanente og indkøbes til museets samling. Nogle værker bliver kommissioner, andre er allerede skabt. I sommeren 2023 vil det første værk stå færdigt.

Ang. studietur: Billedkunstrådet skal undersøge mulighederne for at deltage på Kulturmødet Mors.

Ang. et Kunstens Hus i Guldborgsund: Der kan være inspiration at hente i Kunstetagerne i Hobro.

Kontakt billedkunstrådet