Deltagere: Claudio, Kristoffer, Allan, Charlotte, Anne, Julie
Besøg af ny centerchef Lene Rikke Bresson (kl. 9:00)
Lene Rikke præsenterede sig selv.
Dagsorden
1. Godkendelse af og status på opfølgning på referat.
Bilag 1
Der var bemærkninger til referatet:
Startede med drøftelse af punkt 6: Hvis nogen har kommentarer, men ikke kan komme til mødet, tager vi kommentarerne med og tager beslutninger på grundlag heraf. Vigtigt, at alle stemmer er repræsenterede. Formand eller næstformand skal være til stede hver gang. Julie hører med kommunens jurist om der er regler for, hvor mange der minimum skal være til stede og om muligheden for at afgive en mailstemme skal indskrives i vedtægterne. Hvornår er man så få, at der ikke er tale om fungerende demokrati? Vi skal være sikre på, at vi kan behandle ansøgninger til kunstpuljen ved hvert møde.
Vi vendte igen Henning P.s ansøgning om optagelse i kunstnerdatabasen, da det kom frem at Frederiksborg-udstillingen også er kurateret, og at sommerudstillingen i Tirstrup er statsanerkendt. Samtidig har han flere gange udstillet sammen med kunstnere, der optræder i databasen. Dog besluttet, at begrundelsen for afslaget er fin.
Referat er godkendt.
Orientering fra sekretær.
–
Økonomioversigt og budget.
Bilag 2
Charlotte kigger på det rent sikringsmæssige, og hvilke tilladelser der er givet i forbindelse med opstilling af Bo Karbergs skulpturen på havnen i Nysted. Sagen ligger lige nu hos Jørgen Hilleke, Teknik & Miljø.
Resterende midler i Kunstpuljen: Vi vil gerne finansiere honorarer ifm. en række artist talks v. professionelt arbejdende kunstnere, der har stået bag værker med en vis ’gennemslagskraft’ og aktualitet. På den måde kan vi få kunsten formidlet i de mindre lokalsamfund/yderområder samt til nye publikumsgrupper. Rådet kan komme med udspil til, hvad talken kan omhandle, men lade kunstnerne selv beslutte endeligt emne og sted. Rådet ser gerne, at der er nogle foreninger/medborgerhuse, der påtager sig værtsrollen/ejerskabet ift. talken. Hermed sikrer vi borgerforankring, publikumsgrundlag (eksempelvis min. 20 ps.) og ordentlige faciliteter. Rådet og foreningen kan sammen promovere/formidle artist talken. Der er stillet forslag om tre artist talks i løbet af efteråret:
- Parul Modha og Michael Dunk, f.eks. om kunstens værdi i en dannelsessammenhæng (hæfte dannelsesteori/-filosofi på det æstetiske arbejde). Gerne i Nykøbing hvor de for nyligt afholdt workshop med genbrugsmaterialer for skoleklasser. Eks. i samarbejde med BLF.
- Bo Karberg om ny skulptur på havnefronten i Nysted. Fokus på borgerdialog og kunst i det offentlige rum: udfordringer / muligheder. Gerne sammen med Nysted Bevaringsforening.
- Erik Mortensen om Gedser Lampen. Byrumsdesign og lokal identitet. Kan afholdes på Toldcafeen.
Der er potentiale for også senere at hente for eksempel Poul Esting ind; han når ud til mange bl.a. via Åbne Atelierdøre og repræsenterer en stor gruppe af kunstnere, der arbejder i traditionelle medier. Carsten Krogstrup er også en mulighed – eller folkene omkring den tidligere Land Art-indsats.
I forhold til de uforbrugte midler fra Kunstpuljen, har rådet også talt om at lægge op til en aktivitet, der sætter nogle rammer ift. 1%-ordningen. Eksempelvis et ’in situ’ kunstnerisk eksperiment placeret et sted, hvor mange borgere oplever det. Der kunne evt. laves en konkurrence med henblik på at indhente projektforslag relateret til et specifikt koncept – og på baggrund af en præmiering få produceret et værk, der herefter ville kunne indkøbes. Det kunne med fordel indtænkes i nogle af de byrumsprocesser/områdefornyelser, der kører i Teknik & Miljø.
I Store Kirkestræde er der afsat 2,3 mio. til renovering af gaden og her tænkes i forvejen i kunst og kultur. Hvordan kan vi være med til kunstnerisk at underbygge den fortælling og transformation, de er i gang med, hvor de ønsker en tiltrækkende gade, der også kan understøtte handelslivet? De er allerede stillet i udsigt, at der kommer et nyt projekt i 2020 og der er således allerede politisk bevågenhed og borgerinteresse her. Kunne det fungere som et prøveformat/pilotprojekt med henblik på at arbejde frem mod noget mere permanent/noget i større skala? Kunne forretningslivet agere sponsor? Dette vil kunne sætte positivt fokus på vores 1% regel.
I forhold til de penge, vi råder over, herunder de midler vi modtager fra Kunstfonden, skal vi være opmærksomme på, om de bliver brugt. Pengene fra staten er en matchpulje og hvis de ikke ’sættes i spil’ kan det være vi skal overveje at søge mindre end det maksimale beløb.
Julie tager med Theis fra Statens Kunstfond om, hvad vi må bruge pengene til, eksempelvis hjemmeside / løn til 1 % konsulent….
Kulturpolitikken
Sekretæren sender Kulturpolitikken til rådet, når den går i høring.
Bjørnebrønden
Med hensyn til klagen fra bevaringsforeningen omkring Kaare Klints anlæg, så går Teknik og Miljø ikke ind i en fredningssag. Charlotte oplyser at bænk, træ og helle i den ene halvdel af anlægget fjernes. Bjørnen fjernes midlertidigt. Der sættes et granitfundament under kummen, der sænkes 5-10 cm og altså kommer til at stå i en fordybning. Der sættes dyser på.
Egon Fischer
Står pt. I depot på Materialepladsen. Det er ikke blevet besluttet hvor eller hvornår vandkunsten skal placeres. Det vil koste 1 mio. kr. at genopføre skulpturen med vandsystem. Måske kan den komme i genbrug i en anden kommune. Statens Kunstfond kan hjælpe her.
Müller
Når byggeriet er færdigt, så ser vi på det igen. Lige nu arbejdes der on/off i området. Det er afgørende for placeringen af skulpturen, hvordan rundarealet prioriteres.
Kunstpuljen
Ingen ansøgninger
Drøftelse om beslutningstagen uden alle medlemmer til stede.
Se status på referat.
1 %-ordningen.
Tilslutning til de opstillede rammer samt ekstra spørgsmål til debat.
Bilag 3
Vi stater ud med bygninger med vist offentligt flow. Senere kan perspektivet udvides. Skoler, plejehjem, sundhedsklinikker mv. Steder hvor folk kommer og hvor de bor – og det er indendørs.
Staten – her arbejder man med entrepriser der har håndværkerafgifter over 10 mio.
Vi skal have lavere bagatelgrænse. Vi kan evt. køre med 1/2 % regel.
Det skal sikres, at ordningen ikke kun aktiveres hvert 10. år – at der er ressourcer at hente.
Renoverings-/ombygningsarbejder, som der er flere af en d nybyggerier, giver adgang til nye og interessante budgetter. En renovering kan sagtens udløse nok til at give flot udsmykning.
Muligheden for en OPP-samarbejdsmodel er blevet rejst – hvor brugt er den i statsligt regi? 1 % ordningen må i princippet skulle gælde hvad enten der er tale om offentligt eller privat finansieret byggeri. Det må være brugen af bygningen der er det springende punkt: er den i offentligt brug, så er det det vigtigste. Vi skal have afklaret om et byggeri, hvis det er privatfinansieret, men lejet af staten, kan indgå i ordningen? Hvis det er tilfældet, har Henrik måske en formulering, der kan bruges i rapporten.
Alle kommunalt finansierede bygninger indgår i en 1 % ordning. Kommunen kan dog også være part sammen med andre investorer (kommunen har sjældent anlægsfinansieringerne selv) – her gælder ordningen også.
I forhold til 1 % ordningen er en politik for bevaring af kunst i det offentlige rum også vigtig.
Rådet skal derfor være opmærksomme på at få afsat en del af entreprisesummen til bevaring og vedligehold og sikre, at der ligger en vedligeholdelsesplan. Værkerne skal se ordentlige ud, hvis kommunen skal brande os på dem. Det er blevet foreslået, at disse midler kan stå i en fond i kommunen, så der er noget at trække på. Charlotte gør opmærksom på, at de nok nærmere skal ind i et driftsbudget.
Visions-/strategipapir 2018-21.
Drøftelse af nyt udkast og beslutning om endeligt format.
Bilag 4
Det er besluttet, at rådet næste år lægger både 1 % samt visions- og strategipapir op. Disse skal samlet set være med til at afmystificere og afmontere bekymringer, afklare spørgsmål og sikre ejerskab og gensidig overenskomst i forhold til rådets arbejde. For at imødekomme de politiske prioriteringer og kommunens strategi og vision har rådet fokus på borgere og læring, at få mest kunst for pengene samt naturligvis den værdi, kunsten giver i hverdagen.
Det ønskes udspecificeret i visionspapiret, at rammevilkårene skal være politisk forpligtende. Der må med andre ord ligge en politisk forpligtelse i at vælge at have et Billedkunstråd. Når kommunen prioriterer et råd, må den også agere i forhold til samt inddrage rådet. Lige nu er der en tendens til, at rådet er et armslængdeorgan, som ikke i tilstrækkelig grad høres.
Møde med kunstkonsulent Henrik Jørgensen, der var sat til 8. oktober, bliver udskudt til slutningen af året. Herefter skal rådets overvejelser igennem Teknisk Forvaltning, og så skal rapporten omkring 1 % ordningen færdigformuleres. Rapporten skal behandles i både KFB-udvalget og Teknik-udvalget, der så lægger den op til byrådet.
Rådet skal mødes med KFB-udvalget i løbet af 1. kvartal 2020.
I forhold til økonomidelen på 1 % ordningen skal det afklares, om det er Teknik & Miljø, der skal lægge alle pengene – altså om det skal ligge i anlægsbevillingen? Hvad gør de i andre kommuner?
Frokost
Besøg af Diana:
UrbCulturalPlanning og et muligt kunstsamarbejde på tværs af kommuner (12:30).
URB CULTURAL PLANNING
De kommende 2 år har vi UCP – byudvikling via kunst og kultur – liggende i Borger & Branding. UCP er et projekt, der dækker hele Østersøområdet og involverer mange aktører. Projektet er med til at sikre synergier og udvikle metode-toolkits (herunder borgerinvolvering & artist-in-residence – Heike har tilbudt plads) til at integrere kunst i lokale byudviklingsprocesser.
UCP er tænkt ind som en del af Teknik og Miljøs store indsats med områdeudvikling i Lindholm, som kommunen har søgt Realdania om støtte til.
I forlængelse af festivalen Lindholm i Spil (2018) har der været et tæt samarbejde med børn og unge i området samt med Lindeskovskolen, og dette samarbejde søges formaliseret under UCP, men der er stadig nogle skridt at tage. Håbet er, at initiativerne under UCP kan være med til at understøtte det større Realdania-projekt.
Det første projekt under UCP (et fotomapping-projekt) løber af stablen allerede her i starten af efteråret med Billedskolen Storstrøm og Culthus som centrale aktører. Herefter kommer et artist-in-residence med den engelske billedkunstner Julie Myers (der også tidligere har arbejdet i udsatte boligområder) samt et huskunstnerforløb med Michael Dunk, Jesper Sternberg, Mille Rude, Bank&Rau samt Rapolitics. Dette skal følges op endnu et huskunstnerforløb i foråret, gerne også med nogle lokale kunstnere (husk at specificer klassetrin). Over de næste par år kommer flere af kommunens kulturaktører til at agere i området.
Diana spørger om det er okay en gang imellem at sende forespørgsler ud ift. det billedkunstfaglige eller om vi skal formalisere konkrete arbejdsopgaver ved møderne? Processerne er hurtige og nogle gange skal der træffes beslutninger på kort tid. Men Billedkunstrådet må meget gerne være med til at kvalificere arbejdet og være med til at pege på mulige kandidater til huskunstnerprojekter. Der er også basis for pop-op aktiviteter i en nærmere defineret periode – UCP kan evt. fritkøbe kunstnere til at indgå i kreative processer med folk, der dukker op. Der er også mulighed for at lave projekter i et tomt butikslokale. Eller Husbesøg.
Det er blevet besluttet, at outputfaktoren/niveauet for medvirken, skaleres, så rådet kan garantere ressourcer til evt. indsatser. Ved hvert møde får rådet et 5-7 linjers extract fra Diana, så vi løbende har UCP på agendaen. Diana undersøger på sin side, hvordan midlerne, der er i projektet, kan suppleres op – der skal være garanti for at kunstnerne får et honorar ifm projekter, selvom der er tale om et EU-projekt og der er 3 år til afrapportering.
Diana fremsender invitationer til konkurrencer og LABs samt workshops (i relation til baseline-arbejdet).
TVÆRKOMMUNALT KUNSTSAMARBEJDE MED LOLLAND
Hvordan kan rådet bedst understøtte kunstnersammenslutninger mv., når de søger?
I år fik LF fra Kulturpuljen, men In Situ fik ikke, selvom begge grupper tæller lokale kunstnere.
Er det muligt, i forhold til mere stabile rammer omkring de enkelte udstillingsplatforme – LF, In Situ, Det Blå Tårn – at se nærmere på det driftsbetonede?
Udfordringerne er følgende i forhold til sammenslutningerne på Reventlow:
- Får vi de rigtige kunstnere og publikummer?
- Kan vi være der med nogle andre aktiviteter, der vil lokke flere til?
- Svær infrastruktur
- Der kommer kun få skoleelever
- Billedkunstrådet vedtægter / lokalitetsprincippet (lige nu kalder vi det branding/sponsormidler, når vi sender penge over kommunegrænsen til Lolland)
- Manglende prioritering af kunstområdet i Lolland Kommune, hvor der pt ingen kulturchef er og kun få politikere, der taler området op (Louise Boye vil dog gerne lægge 40.000 (over en toårig periode) i en udvidet udstillingsmodel for Reventlow, hvor sommerperioden udvides og andre kunstnergrupper dermed også kan få udstillingsmulighed).
- Der mangler mere objektive kriterier/værdisæt for Reventlow-udstillingerne, så der bliver plads til flere folk.
- Der skal ligge nogle formalia for ejerskab og praktikaliteter (fra Museum Lolland-Falster), før Billedkunstrådet kan give en hensigtserklæring.
Kristoffer forslår mere udvikling i Bønnelyches Pakhus. Og involvering af Lys over Lolland. Det vil være et fint signal at sende, hvis LOL kunne tænke Bønnelyches ind.
Evt. vedtægtsændringer.
Julie taler med jurist om, hvad det vil indebære.
Netværksmøde.
Afholdes på Fuglsang Kunstmuseum den 7. november kl. 16:30-20:00.
Sidste år var der fokus på:
- at promovere sit arbejde på de sociale medier
- BKF’s tilbud om værkstedssamtaler, hvor man får besøg af en dialogpartner, der bl.a. kan hjælpe med PR og hvordan man udvikler sin kunstneriske praksis (vi kan evt. pege på denne mulighed igen i år og nævne, at BKR er parat til at betale 1/3 af udgifterne, hvis vi får en ansøgning på det?).
I år vil vi gerne høre nærmere om hvordan man strukturerer en artist talk: teknik, disposition, hjælpemidler… Hvordan kan artist talken fungere som løftestang til et potentielt mersalg og til at nå en bredere modtagergruppe? Vi vil gerne have både en kunstner og en formidler/underviser/kommunikationskonsulent på. Gerne en med solidt kendskab til maleriet og til den geografiske kontekst.
Martin Bigum / Peter Callesen er blevet nævnt.
Efter oplæg indlægges en workshopdel, hvor folk kan afprøve og få feedback på deres pitches/artist statements/elevatortaler… Vi opfordrer deltagerne til at tage et pitch med, og så faciliterer vi debatten ved de enkelte borde.
Der lægges et møde om eftermiddagen før netværkstræffet, hvor vi koordinerer roller.
Forhåndstilmelding giver gratis adgang til Zahrtmann – Queer, kunst og lidenskab fra kl. 15.
Forslag til prismodtagere:
- Thomas Kadziola har gang i noget banebrydende, der vækker genklang (inter)nationalt. Han har boet her i mange år og leveret et stort og vigtigt værk. Han har deltaget på Masnedø og Lys over Lolland. Han er ikke bange for at afprøve nye ting og hente uprøvede folk med ind i sine projekter. Han er en levende og umiddelbar formidler.
- Michael Dunk afprøver hele tiden nye formater og materialer og tør forny sig.
- Espen Brandt har fokus på formidling af kunsten til omgivelserne. Han eksperimenterer og er ikke bange for at møde mange mennesker. Har vist stort drive ifm. Vandtårnet. Drevet af en involverende og uegennyttig praksis centreret om at få ’kunst ud til folket’ (jf. hans Mobile Museum)
Rådet peger på en delt pris til Espen og Michael. En mid-career anerkendelse. De får 10.000 hver. Kristoffer skriver begrundelse. Martin Lohse overrækker de to checks.
Julie sørger for opslag på Facebook og for invitation til Kulturforvaltningen i Lolland samt Billedkunstrådene i Vordingborg og Faxe.
Pressen skal inviteres, så vi sikrer, at der er en fotograf til stede sammen med Martin Lohse.
Vi skal forberede en pressemeddelelse og et par checks.
- Studietur den 22. – 24. oktober 2019.
Kontakt til (f.eks.):
- Kunstnerdrevne udstillingssteder
- Kulturforvaltningen
- Turismeaktører (ift. forlængelse af turistsæsonen via kultur- og kunstprojekter)
- Kirsten Juni – tidligere projektudvikler i Guldborgsund, nu bosiddende på Bornholm
- Mogens Vibe – Kunstrunden (og tidl. udstiller på Grauzone)
Charlotte klarer lån/leje af bil. Anne og Claudio skal afhentes på Farø.
Møde med udvalget, præsentation af strategipapir.
1. kvartal næste år.
Hjemmeside – indhold.
Der skal indhentes billeder, billedtekster, fotokreditering, underskrevet erklæring. Opdatering om netværkstræf den 7. november. Vi samler op på det til næste møde.
Evalueringsformat
(Galleri Heike Arndt).
Bilag 5
Der skal udfærdiges et afrapporteringsskema med plads til links til presseomtale mv. Der skal vedlægges dokumentation på de forskellige punkter, der spørges til. Formelt set har Heike Arndt ikke ikke levet op til afrapporterings-kriterierne.
Mødetidspunkter og datoer fremadrettet.
Tirsdag formiddag og torsdage.
Invitation til dannelseskonference.
Bilag 6
Bordet rundt.
–
