Tid: Mandag den 10. oktober 2022 kl. 09:00-12:00 (evt. 13), Mødelokale Bakken, Rådhuset, Parkvej 37, Nykøbing F.
Til stede: Thomas Kadziola, Pia Rönicke (via Teams), Emil Krog, Oliver Stilling, Thomas Rasmussen, Parul Modha samt Trine Bring Frederiksen
Referent: Julie Damgaard
—
DAGSORDEN
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt
2. Godkendelse af og opfølgning på referat fra sidste møde (Bilag 1)
Godkendt
3. Orientering fra sekretær
Økonomi (Bilag 2)
Stedet Tæller X
Ansøgning er indsendt – oplæg til kunstværk v. erhvervshavnen i Gedser. Realdania udpeger 15 af de 22 udvalgte projekter til realisering.
Velkomstarrangement
BKR kan byde ind med arrangementer ud-af-huset – noget der sætter nye perspektiver på kunstscenen.
Sanselund i Sakskøbing
Rådet får Open Call til gennemsyn. Økonomisk ramme på 110.000 til kunstnerhonorar inkl. borgerinddragende proces samt 120.000 kr. til materialer til udfærdigelse af kunstværket. Herudover 350.000 til øvrige etableringsomkostninger, som kunstneren – afhængig af formatet – kan ’tappe’ ind i. Deadline for Open Call den 1. februar 2023. Gennemgang af skitser og udvælgelse af projekt den 7. februar, svar til kunstnere den 10. februar. 13. februar-14. april – skitsearbejde og borgerinddragelse. Medio juni – godkendelse af endelig skitse hos udvalg. Efterår/vinter 2023 – realisering.
Henvendelse fra kunstner Helene Holm
Svar: hun er meget velkommen til at fremsende information om konkrete projekter.
4. Kunstpuljen
a) Ansøgning fra Galleri Svupsak (Bilag 3)
Hvad skal tilskud specifikt gå til? BKR vil gerne støtte foredrag/artist talks med honorar efter BKF-satser, evt. en række foredrag. Er der fokus på skoleklasser? BKR kan også støtte billedkunstner-ledet undervisning. Foreløbigt afslag.
b) Ansøgning fra Steen Brogaard, Havlykkegaard (Bilag 4)
Dygtig portrætfotograf, men arbejder han billedkunstnerisk med fotomediet? BKR skal eksempler foldet ud. Afslag.
Forslag: den resterende del af Kunstpuljemidlerne kan sættes af til Sanselund i Sakskøbing, som der kommer et Open Call på.
5. Open Call på udstillingsrum i Tøjeksperten. Udformning.
Starter med et indledende Open Call for at se, om lokalet kan bære som udstillingssted. Vi skal kunne dække basale udgifter til strøm, varme, forbrug i lokalet i Tøjeksperten – få overslag på disse udgifter fra Thomas. Når vi har tallene, tager vi et møde i butikken. Der skal også i et Open Call være midler til kunstnerhonorar.
Relativt meget plads og god placering. Udstillingsstedets åbningstider skal følge butikkens. Udstillinger skal være selvkørende – ikke midler til forsikring/vagt. Udstillinger skal relatere sig til konteksten. Forslag om selvejende/autonom arbejdsgruppe bag udstillingsstedet. BKR kan ikke drive det.
Prøve det af i 1 år – sætte midler af til renovering; noget inventar skal fjernes. BKR kan på sigt søge Ny Carlsberg Fondet om midler til et Open Call. Derved genereres flere midler til kunstindsatser i Guldborgsund.
6. Besøg af direktør for Art Barns Lolland, Christoffer Faurschou, kl. 10:30-11:30.
Vision: En museums’rejse’ inden for en overskuelig geografi, hvor man kan opleve store, pladskrævende kunstinstallationer, der spiller op mod funktionsforladte bygninger: ladebygninger, pakhuse, siloer, industribygninger. Møde mellem kunst- og bygningsværker. Rumlige, omsluttende oplevelser, der perspektiverer lokalhistorien og bygningshistorien. Besøgende køber én entrebillet á 145 kr. ABL Organisering: Bestyrelse og kunstråd.
Permanente værker (30-årig kontrakt). Starter med 6 (Kunstrådet har foreløbig blåstemplet 5 værker). Den første Art Barn åbner i 2024 og de næste fem etableres 2025-2026. Samlet mål: 20 installationer. ABL ejer værkerne. Gratis adgang for børn op til 15 år
Bygninger stilles gratis til rådighed. ABL forstår vedligehold, restaurering. Behov for servicefaciliteter flere steder. Samarbejde med tegnestuer. Første byggerier i gang i foråret 2023. Driftsstøtte fra kommunerne.
Der etableres moderne bygning i Reventlowparken. Købsaftalerne er på plads. Kræver yderligere ekstern funding.
Online formidlingsunivers – man kan vælge bygning, værk, lokal historie, forskellige essays. Forskere og kunsthistorikere sætter den lokale historie i spil.
7. Planlægning af netværkstræf + uddeling af Hæderspris.
Diskussion af kandidater til hæderspris, en kandidat er valgt. Hæderspris i år på 20.000 kr.
Forslag til oplægsholdere: Jørgen Carlo Larsen, Alfio Bonnano, Søren Lose & Thomas Seest.
8. Møde med LKF-udvalget 22. november: udkast til oplæg (se Bilag 5) + udvalgsstrategi (Bilag 6).
Thomas og Pia udarbejder en præsentation.
9. Ang. udsmykning af tre nye studierum på biblioteket (Bilag 7)
BKR anbefaler at gøre det på en måde, hvor det kan laves som en udsmykningsopgave. Giver rimelige vilkår og mulighed for at søge Kunstpuljen om midler til at honorere kunstner.
10. Studietur til CATCH 23. januar 2023.
BKR ’summer’ over mulige tur-mål.
11. Ang. Kulturpolitik for Region Sjælland (Bilag 8).
Vi er få og ’små’ kunstnere i regionen… Fælles tiltag rammesat i en Kulturstrategi ville give flere penge til kunsten. Mulighed for at gå sammen og promovere kunsten. Kunstområdet er regionalt i Sverige, ikke kommunalt – det gør stor forskel. Kaffemøde med Heino Knudsen i 2023.
12. Bordet rundt.
(Facebook-opslag mv.)
Sende information om Kunstpuljen ud via UKK og BKF.